Storfiskeren

Fangstjournal

Fisketure 2014

Her kan du læse lidt om mine fisketure 2014

Lundby P&T 30-11-14.

Arthur mente lige at vi skulle en lille til Lundby Fiskepark i dag, og jeg har jo svært ved at sige nej til sådant et tilbud. Det blev til 2 regnbueørreder til mig og desværre ingen til Arthur, men han fik lov til at nette mine 2. De var hhv. 1,550 kg og 1,175 kg, der blev kun taget et billed af den første og største da det var blevet for mørkt til at fotografere den sidste. Så 2 fisk på 2 timer er da ikke så ringe endda.

Gøttrup Fiskepark 16-11-14.

Det bliver så lige et billed fra køkkenbordet i dag, da det blev for mørkt ved søen til at tage billeder. Dagen startede med en geddetur til Jægrum sø sammen med fiskejollen.dk vi fiskede fra 09.00 til 13.00. det blev dog ikke til nogle gedder til mig, der blev kun fanget 1 af Hans på 2,150 kg og 66 cm. På vej hjem blev Arthur og mig enige om at tage til Gøttrup Fiskepark og prøve der, så vi tog lige 2 timer derude, det blev 2 til Arthur på hhv. ca. 2 kg og 1kg. Jeg fangede så 1 lige midt i mellem nemlig en på 1,550 kg og 51 cm. Så efter vi er blevet godt og grundig blæst igennem, vil jeg ud og spise stegt ørred til aftensmad, det kan da ikke være mere friskfanget. 

Gøttrup Fiskepark 15-11-14.

Var en tur i Gøttrup Fiskepark i dag, bare lige et par timer. det blev til 2 ørreder, hhv. en regnbueørred og en tigerørred, det er den første tigerørred jeg har fanget, så endnu en ny på listen over arter. tigerørreden vejede 1,650 kg og var 57 cm. mens regnbuen var på 1,150 kg og 45 cm.

Kærshovedgård Put & Take 09-11-14.

Var lige så heldig i dag at Conni og Pernille skulle til Ikast for at dyrke deres hobby nemlig ponyer/heste, der var et eller andet dressur. Så jeg tog med der ned og kørte så til Kærshovedgård Put & Take sø. Det blev til 4 ørreder. 2 regnbueørreder og 2 guldørreder, den største var en guldørred på 2,310 kg. og 60 cm så ny pr. for guldørred. Den skal nok smage når den bliver røget. Havde elles en hyggelig dag ved søen med en del snak med andre fiskere. PS: nej Arthur var ikke med, da bilen var fyldt op med hestepiger.

Fiskegården Hvalpsund 02-11-14.

 Så skulle vi lige prøve en ny p& t i dag, Arthur og mig var lige en tur i Fiskegården i Hvalpsund, jeg satte en ny rekord i dag nemlig den mindste ørred jeg har fanget i år i P & T Det blev til en lille en på 0,450 kg og 35 cm. Det skal dog lige med det var i familie/børnesøen. Arthur fik en fin guldørred på ca. 1,500 kg.

P & T tur Lundby Fiskepark 26-10-14.

Så holdte Lundby Fiskepark sin sidste fiskekonkurrence for i år, og Arthur og mig var "fast" inventar. Jeg fangede 2 stk og Arthur 0. Min den største var 2,775 kg og 62 cm. mens den lille var 1,450 kg og 46 cm. det rakte til en 4 plads kun slået med 18 gram op til 3 pladsen. Efter antal af hug burde jeg nok have haft mindste 6-8 stk med hjem, men de åd kun PBèn Ja det var som det altid er når man er ude og fiske sammen med en del andre rigtig hyggeligt og fornøjeligt. Vinder fisk vejede 3,700 kg 

Havørred tur Mariager Fjord 19-10-14.

I dag stod den så i havørredens tegn i Mariager Fjord, sammen med de andre fra fiskejollen.dk  Det blev til 1 havørred på land for mit vedkommende, men desværre var den for lille kun 37 cm så den svømmer rundt der ude endnu. der blev fanget ca. 10 ørreder på denne tur men alle var desværre for små. Der var ellers liv nok ude i vandet med ørreder der sprang. Der var dog ingen større vi så der sprang, men bortset fra størrelsen på fiskene, havde vi en god tur, med godt og lunt vejr.

Å tur 126-10-14.

I dag kom jeg så til åen, uden at køre omkring Lundby Fiskepark. det blev til 3 små ørreder som alle svømmer rundt der ude endnu. Det var 1 havørred og 2 bækørreder. Kom til at tænke på om det måske er 1000 brødre de bækørreder, der var næsten nogle det pillede ved agnen hele tiden, men de var ikke store, ved ikke om det kunne tænkes? Bortset fra det var det en dejlig eftermiddag ved åen, godt vejr, og en masse dyr/fugle at se på. Ja og så denne flotte solnedgang da jeg kørte hjem 

P & T tur Lundby fiskepark 12-10-14.

Å tur blev til en tur til Lundby Fiskepark. Havde bestemt mig for at jeg ville en lille tur til åen i dag, så orm og hvad der ellers skulle med ud til åen var helt ok. På vej ud til åen kom jeg så lige til at køre omkring Lundby Fiskepark, for lige at kikke om der skete noget der. Tænkte så 2 timer her og så til åen det kunne jeg nemt nå. Men, men, men efter en time var de 2 første ørreder på land plus jeg havde haft en del hug, så ringede jeg til Arthur for at sige at ørrederne var til at tale med i dag, ½ time efter var han der også, så vi tog lige et par timer mere, det blev 1 mere til mig og Arthur fik 2 stk. Det blev så ikke en tur til åen det må så vente til en anden god gang.

Lundby Fiskepark 28-09-14.

Lundby Fiskepark afholdte en af deres fiskekonkurrencer  i dag, så Arthur og mig deltog ( selvfølgeligt ) det blev til en regnbueørred til mig og 0 til Arthur. Fisken var ikke kæmpe stor, men dog rimelig, den vejede 1,5kg og var 49 cm lang, den gav ingen præmie, men bortset fra det havde vi en rigtig hyggelig dag i Lundby Fiskepark, med godt vejr og en masse hygge snak med vores " legekammerater" Så må vi jo prøve igen den 26 oktober når de igen har en konkurrence i Lundby.

Lundby Fiskepark 25-08-14

 Så var jeg lige en lille tur vi Lundby Fiskepark igen, men denne gang blev jeg næsten tvunget til det, da Pernille skulle have et aloe vera party her hjemme med en håndfulde damer. Jeg kan bedre lide lugten af fisk end parfume, så som sagt ud og fisk, når nu chancen var der.
Det blev da også til 2 ørreder, på 1,250 kg og 49 cm. nok tvillinger. Arthur kom lige forbi, da nr. 2 bed på, så der var hjælp med nettet.
Må da sige at der er ved at være liv i P&T igen efter den gode sommer.

Å tur 17-08-14.

Var  lige en tur ved åen i dag, for at se om der var kommet lidt mere vand i den, efter den lange tørke. Det var der og det blev da også til 5 ørreder, 1 bækørred og 4 havørreder men alle svømmer der ude i nu, da de ikke kunne holde mål. Den største havørred var 38 cm  

Lundby Fiskepark 15-08-14

Arthur foreslog lige i dag at vi skulle køre en tur til Lundby Fiskepark, da han havde et dagkort som han vandt i april. Vi delte dagkortes timer. det blev til 2 regnbueørreder til mig, og o til den glade giver, men han fik næsten en svale, der var både fugl og fisk i dag. De var hhv. 0,950 kg og 1.250 kg 

Makreltur Hanstholm 01-08-14

Så kom den første fredag i august, som betyder makreltur med fiskejollen.dk. Vejret var bare helt perfekt ,vinden var vel omkring de 3. Det var 13 forventningsfulde fyre der tog af sted, det skulle da også vise sig at markrellerne var med på legen. Alle fik vi de makrel vi skulle bruge, der blev også fanget rød/grå knurhaner, hornfisk,  mørk sej, fladfisk, hestemakrel og torsk.
Jeg havde 58 makreller med hjem og 1 torsk, der var mange makreller på over de 0,500 kg. Den største på turen fik jeg en basse på 1,000 kg og 44 cm, så med 2 mere på forfanget var der kamp, ja det er nu sjovt at fange disse små "tun"
Jeg vil tro at vi havde ca. 500 makreller med ind til de 13 deltagere, jo der var gang i det

P&T Nørreris 31-07-14.

Var en lille tur i Nørreris P&T i dag det blev dog kun til en meget lille aborre. Jeg blev dog lidt harm der nede, da der lå et glas med regnorm lige i solen, og ingen jord, men de var trods alt i live, jeg brugte lige en til at fange aborren på, resten blev så lukket ud i græsset. Så kære medfiskere behandel også orm med omtanke, det er også levende væsner. Den svømmer rundt der ude endnu 

Makreltur 04-07-14.

 Der kom lige en hurtig makreltur ind i dag Anders ringede om jeg var frisk på en makreltur fra Hanstholm med M/S Nordsøen,da der manglede et par mand for at fylde båden op, det var jeg, da vejret var helt perfekt, høj sol og næsten ingen vind. Se billed
Det var så bare ikke lige i dag at makrellerne var der, jeg fangede kun 3 samt en grå knurhane, så fangstmæssigt ikke godt men ellers en rigtig god tur vejrmæssigt. Der blev vel fanget max. 50 makreller af de 8 mand der var med.
Det må gøres bedre den 1 august når den står på makreltur igen.

Foreningsmester 2013-14

Den 24-06-14 var der generalforsamling i fiskejollen.dk her bliver årets foreningsmester kåret og i år blev det mig der vandt

Marathon fiskeri 14-15-06

Denne Week End stod i fiskeriets tegn, fiskejollen.dk havde nemlig marathon fiskeri, vi startede lørdag kl.09.00 og sluttede søndag kl 11.00 altså 26 timers fiskeri. Der var 6 arter at gå efter og så 2 "valgfri" Det må nok siges at fiskene ikke helt var med på ideen, jeg fangede 3 skrubber og 1 fjæsing. der blev dog fanget store fisk Søren fangede bla. 1 torsk på godt 14 kg og en rødspætte på kiloet samt en ørred på 4,5 kg mm.
Jeg fik kørt lige knap 400 km først kørte vi til Hanstholm der blæste der en halv pilikan, så kørte vi til Sæby, og det var her jeg fangede alle mine fisk. derfra kørte vi i P&T men her var der ingen der havde lyst til at lege med.

Børge`s P&T sø 06-06-14.

Pinse betyder jo at jeg er til pinsetræf på Bøgebjerg Camping på Fyn i år var det for 22 år i træk vi afholdte dette familietræf. Jeg var lige en lille tur omkring Børge`s P&T sø på Fyn og det blev da også til 4 stk. regnbueørreder ikke de største men fint alligevel største var på 1,650 kg, jeg mistede 3 stk. så de var da bidevillig

P&Ttur Lundby Fiskepark. 25-05-14.

 I dag blev der afholdt fiskekonkurrence i Lundby Fiskepark. Der var 21 med i konkurrencen. Det blev til 3 stk til mig, alle på lige omkring 1 kilo, det blev dog til en præmie for først fanget fisk, nemlig en filetkniv. Skønt at se 6 mand fra fiskejollen.dk som også deltog. Må siges at det var en rigtig hyggedag med høj solskin, og en masse "godt" snak 

Hornfisketur 16-05-14.

Så kom der også gang i hornfiske fiskeriet, det blev til 11 stk. i dag, alle fanget på prop med sild som agn. Det er nu sådan et hygge fiskeri, bare stå og vente på at proppen forsvinder under vandet, og så er der jo også tid til at hyggesnakke med de andre der er nede for at fiske, og når så vejret også er godt kan man vel ikke forlange mere.

Å tur 03-05-14,

Her til aften spurgte Per lige om ikke jeg ville med en lille tur til åen, ja det gjorde vi så det blev til 7 havørred som alle var for små og kom selvfølgeligt ud igen, det blev også til 2 bækørreder på hhv. 34 og 35 cm. Jeg havde glemt mit karmara så det blev ikke taget billeder af dem. så billedet er fra i går fra sildeturen i Aggersund, det va nu også et flot syn der lige kom forbi

Sildetur Aggersund 02-05-14.

Så skete det, i aften var der sild i spandevis, jeg fik 104 på 2 timer så var min kvote brugt op for i dag, også selv om der var sild med ind næsten hver gang, som det kan ses på billedet var der også bare perfekt vejr . Fuld hus var der flere gange jo det gik godt

Sildetur Aggersund 29-04-14.

Var lige en lille tur ved fjorden igen her til aften, det blev dog" kun" til 6 sild. Bortset fra at der ikke var gang i sildene så var der da et henrivende vejr, og nogle dejlige med fiskere at snakke med. Jeg "nupper" lige et billed fra i søndags ind her også.

Sildetur, konkurrence 27-04-14

I dag havde fiskejollen.dk så arrangeret en tur til fjorden i Aggersund efter sild. Dagen startede med at vi mødtes ved Multiborgen i Aggersund og fik rundstykker. Herefter gik turen så til fjorden. Der blev fanget godt med sild til de 13 fremmødte. Jeg fik 20 stk. med hjem. Da vi var færdige, havde Arthur arrangereret at der var ny røgede sild og rugbrød til alle, de smagte uhhmmm. Som billedet viser er det altid stor spædening ved indvejningen.  

Sildetur Aggersund 25-04-14

Det er lige høj sæson for sildefiskeriet nu, så det skal jo lige prøves af, i aften blev det til 15 gode sild. Det sjoveste i dag var at alle sild blev fanget enkelt vis, ikke en eneste gang var der 2 med op. Må bare prøve igen om ikke andet så den 27-04 når fiskejollen.dk har deres sildekonkurrence Billedet er taget ud af køkkenvinduet mens jeg gjorde sild rene. Fasanfar med sine 2 koner. 

P&T tur Lundby fiskepark 21-04-14

Havde lige et par timer i overskud i dag, da Conni og Pernille skulle ud og se på hest omkring Ålborg, så det blev en lille tur til Lundby Fiskepark, på 2 timer. Det blev til 1 ørred på 0,850 kg og 44 cm, så må jeg jo gemme de næste 2 timer til en anden dag. Da kortet i dag, var et af dem jeg vandt den 13-04-14. ved konkurrencen i Lundby.

Sildetur Aggersund 19-04-14.

Så kom der også gang i sildefiskeriet, det blev til 6 stk pæne sild i dag, de nåede ikke at blive for gamle, kom direkte hjem fra fjorden og så i røgovnen, ja og spist, de 4 med det samme, de sidste 2 må så lige vente til i morgen. Det er da go` aftensmad

P& T konkurrence Lundby fiskepark 13-04-14.

Der blev afholdt fiskekonkurrence i Lunby Fiskepark idag. Arthur og mig deltog som sædvaneligt. Arthur fik en flot 3 plads for en ørred på 2,8 kg + to mere i konkurrencen og så nuppede han lige en mere efter.
Jeg måtte "nøjes" med 3 på hhv. 1,3-1,4og 1,950 kg. det gav da lige 2*2 timers fiskekort til Lundby fiskepark.
Så nu gælder næste konkurrence fiskejollen.dk tur til Gøttrup Fiskepark Skærtorsdag den 17 april.  

Å tur 06-04-14.

Var lige en lille tur ved åen her til aften, for at se om jeg måske lige kunne overliste en ørred eller to. det blev dog til 4 stk. 3 havørreder og 1 bækørred. Alle havørreder var dog for små så de gik retur, største var 36 cm. bækørreden var lige over målet 32 cm men den gik også retur, så må vi da håbe at de lige kan blive lidt større næste gang vi mødes.

P&T Gøttrup Fiskepark 23-03-14.

Efter en hyggelig formiddag med besøg fra Roskilde, blev jeg lige enig med mig selv om at jeg hellere måtte køre en tur til Gøttrup fiskepark med reklamer for fiskejollen.dk konkurrence der ude den 17 april. For ikke at blive "uvenner" med Arthur ringede jeg da lige til ham, han var klar med det samme. Vi tog lige et 2 timers kort, og det blev til 1 ørred til mig på 0,950 kg og 41 cm, Arthur fik ingen i dag.

Nørreris P&T 16-03-14.

fiskejollen.dk havde fiskekonkurrence i dag i Nørreris P&T sø. Vi var 12 mand med i konkurrencen, der blev fanget 7 guldørreder og 4 regnbueørreder, samt et par aborre. Jeg var heldig og fange den største regnbueørred som var på 3,150 kg og 63 cm, det gav et gavekort til Kraghs fiskeartikler på kr. 300.Heldet var da også med da jeg fangede en guldørred på 1,775 kg og 52 cm. det var min første guldørred. Det må siges at være en rigtig god dag for mig. Jo Arthur var også med, han fangede også en guldørred lidt større end min, så tillykke til ham også.

P&T tur Bindslev Fiskepark 08-03-14.

I dag gik turen så til Bindslev Fiskepark, da Conni var i Herning til Hingstekåring, kunne jeg og Arthur lige smutte en tur til Bindslev. det blev til 3 regnbueørreder til hver, mine var hhv. 0,950 kg 42 cm. 1,850 kg 52 cm og 3,350 kg og 64 cm Arthurs var alle tre "lidt mindre" på hjemvejen var vi lige inde ved Alex og Bettina og se på deres havearbejde, næste Week End går så til Nørreris p&t  hvor det er fiskejollen.dk der har konkurrence  

Kærsgårdhoved P&T 01-03-14.

Det er nu godt at Conni skal til Ikast en gang imellem, med sine ponyer, så jeg lige kan komme ned og fiske lidt i Kærsgårdhoved P&T. Denne gang var Arthur ikke med pga. af at vi skulle have en masse kasser med hjem, der blev lige plads til dem alle. Nå tilbage til fiskeriet, det blev til 2 regnbueørreder på hhv. 2,3 kg og 1,2 kg. For en gangs skyld var der ikke en vind der rørte sig, ja det føltes som helt forår, men ok det startede jo også i dag. Selv om man kommer alene føles tiden ikke lang, da der altid er nogle at snakke med.  

Å tur 10-02-14.

I dag var jeg lige en lille tur ved åen, lige efter arbejde, dagene er jo stadigvæk korte. Det startede med lidt små napperi, men efter en ½ time kom der er godt hug, det viste sig at være en havørred på 0,450 kg og 40  cm, efter endt fotografering kom den tilbage i sit rette element igen. Håber så at se den igen om 12 dage når der er å konkurrence i fiskejollen.dk. ( 22-02-14 )

Put and take tur Nørreris 12-01-14.

Den første fisk i 2014 blev lidt unik da det var en brødding som jeg fangede i Nørreris Put & Take. Den var ikke kæmpe stor 43 cm og 0,600 kg. Der er første gang jeg har fanget sådan en, så selv om det var koldt var det turen værd. Den blev fanget absolut på falderebet, Artuhrs alarm på telefonen gik i gang og jeg gik over for at hive ind, halvvejs der over smuttede proppen så under, og fisken var der.  Brøddingen er en krydsning mellem den ikke så udbredte fjeldørred og den noget mere populære kildeørred

Nyeste kommentarer

12.01 | 22:26

Flot Hjemmeside

21.04 | 23:21

25.05 | 16:23

Hej Storfiskeren , her en lille video klip hvordan man fisker med fladfi...

07.11 | 05:34

ny art til årets fiskearter he he